• 9849-xxx-xxx
  • noreply@example.com
  • Tyagal, Patan, Lalitpur

Sådan kommer du af med din sexafhængighed

Det kan være hårdt, frustrerende og udmattende at være afhængig af sex. Heldigvis er der hjælp at hente. Her er tre af de mest effektive strategier, alle kan bruge for at komme på den anden side af en sexafhængighed.

Find ud af, hvad du er på flugt fra

Mange mennesker, der lider af sexafhængighed bruger sex til at distrahere sig fra noget, der gør ondt. For at overkomme afhængigheden af sex, er det nødvendigt at se det, der gør ondt i øjnene. Du kan eventuelt få hjælp fra en ven eller en professionel terapeut, der specialiserer sig i sexafhængighed, til at finde ud af, hvad det er, du distraherer dig selv fra med sex.

Lær at finde kropslig nydelse i andre oplevelser

Mange mennesker, der lider af sexafhængighed er vant til kun at finde kropslig nydelse gennem sex. Dette kan lægge et stort pres på sexlivet, og det kan derfor komme til at blive plaget af tvangshandlinger og afhængighed. Derfor kan det være en god idé at lære at finde kropslig nydelse i andre aktiviteter end sex. Det kan for eksempel være sport, fitness, dans, massage, mad, yoga og meget andet.

Få et afbalanceret forhold til sex

I modsætning til andre typer af afhængighed som f.eks stofmisbrug, ludomani eller alkoholisme, er det ikke en mulighed bare at stoppe helt med at gøre det, man er afhængig af, når man lider af sexafhængighed. Det er ikke en holdbar løsning at leve i cølibat, i hvert fald ikke for langt de fleste mennesker. I stedet må du som sexafhængig lære at mærke, hvornår du oprigtigt har lyst til sex, og hvornår du forsøger at bruge sex til at flygte fra noget, der er svært.

Leave a Reply

Your email address will not be published.